På trods af endeløs chikane fra moralister, bekendelser, myndigheder osv. fortsætter de prostituerede ufortrødent med at handle med offentligheden. At deres tjenester er gode, bevises af, at folk fortsætter med at bruge dem på trods af officiel og offentlig modstand. Nogle mænd vil nogle gange bare gerne kneppe en ung escortdame eller besøge en sexklub.
Vi kan definere en prostitueret som en person, der frivilligt tilbyder seksuelle ydelser til gengæld for penge. Der lægges vægt på udtrykket "frivilligt". For nogen tid siden beskrev Norman Rockwell indirekte prostitutionens karakter på forsiden af et blad. Billedet viser en mælkemand og en bager, der står ved siden af deres varevogne og er i færd med at spise en kage og drikke mælk. Begge er synligt tilfredse med deres "frivillige udveksling".
For dem med lidt fantasi er forbindelsen mellem den prostituerede, der forkæler sin kunde, og den netop beskrevne "mælk for kage"-ordning uklar. I begge tilfælde mødes to personer frivilligt med det formål at opnå en gensidigt tilfredsstillende udveksling. I begge eksempler er der ikke tale om tvang eller bedrageri. Selvfølgelig kan den prostitueredes kunde senere konkludere, at den modtagne service ikke var det betalte beløb værd. Den prostituerede kan på sin side føle, at den modtagne betaling ikke var tilstrækkelig i forhold til den leverede tjeneste. De samme følelser af utilfredshed kunne opstå i forbindelse med "mælk for kage"-transaktionen. Mælken kan f.eks. være sur, eller kagen kan være for hård eller ikke kogt nok. I begge tilfælde ville disse overvejelser imidlertid være kommet ind i billedet efterfølgende, og transaktionen ville ikke have været mindre frivillig af den grund.
Nogle, især feminister, beklager sig over den stakkels prostituerede, der blev trampet på, og mener, at hun lever et liv i nedværdigelse og udnyttelse. Men den prostituerede selv ser intet nedværdigende i salget af sex. Efter at have afvejet fordelene (nedsat arbejdstid, høj løn) og ulemperne (chikane fra politiet, tvungen betaling af provision til alfonsen, uattraktive arbejdsforhold) beslutter den prostituerede sig alligevel for at fortsætte med sit erhverv, da hun ellers ville holde op og hellige sig noget andet.
Livet som prostitueret har naturligvis også mange negative aspekter, som slet ikke passer til billedet af den "lykkelige prostituerede". Blandt de prostituerede findes der f.eks. narkomaner og alkoholikere, nogle bliver slået af deres alfonser, og andre (især udenlandske kvinder, der opholder sig ulovligt i landet) bliver holdt på bordel mod deres vilje. Men alle disse ubehagelige bivirkninger har ikke meget at gøre med selve prostitutionserhvervet. Der er trods alt også læger og sygeplejersker, der kidnappes for at tilbyde deres tjenester til kriminelle, der gemmer sig fra retsvæsenet, der er tømrere, der er narkomaner, der er revisorer, der bliver slået af røvere. Men det ville ikke falde nogen ind at betragte disse erhverv som mindreværdige eller nedværdigende eller at kalde dem slavearbejde. En prostitueredes liv er det, hun gør. Hun starter frivilligt, hvad angår det faglige aspekt, og kan stoppe når som helst.
Så hvorfor al den chikane, hvorfor alle de juridiske restriktioner for prostitution? Det er ikke kunden, der er drivkraften, men en frivillig deltager i sexhandlen. Så snart han beslutter sig for, at utugt ikke gavner ham, kan han stoppe. Selv den prostituerede selv har ikke længere gavn af forbuddet mod at udøve dette erhverv. Hun har trods alt meldt sig frivilligt og kan til enhver tid stoppe, hvis balancen mellem fordele og ulemper viser sig at være imod hende.
Kravet om et forbud eller i det mindste en begrænsning af prostitution kommer fra "tredjeparter", dvs. personer, der ikke er direkte involveret i denne aktivitet. Årsagerne varierer fra gruppe til gruppe, fra distrikt til distrikt og fra år til år. De har det til fælles, at de er outsidere. De er hverken interesserede eller involveret i det hele, og vi bør ikke være opmærksomme på dem. Det ville være lige så tåbeligt at overlade beslutningen om sagen til dem som at overlade transaktionen mellem mælkemanden og bageren til en udenforstående.
Hvorfor behandles de to sager forskelligt? Forestil dig, at der fandtes et samfund kaldet "dydige spisere", som modsatte sig dogmet om, at det er dårligt og syndigt at spise kage med mælk. Selv hvis det blev påvist, at foreningen mod mælkeboller havde den samme intellektuelle værdi som Ligaen mod prostitution - ingen - ville reaktionerne på de to organisationer stadig være forskellige. Et forsøg på at forbyde kombinationen af kage og mælk ville kun fremkalde latter, men et eventuelt forbud mod prostitution ville møde lidt mere forståelse. Der er en mystisk kraft på spil, som forhindrer en rationel tilgang til prostitutionsproblemet. Hvorfor er prostitution ikke legaliseret i de fleste lande i verden? Selv om argumenterne mod legalisering er ubegrundede, har det tænkende samfund aldrig klart afvist dem som blødsøden snak.
Forskellen mellem seksuelle transaktioner, som dem der er almindelige i prostitution, og andre kommercielle aktiviteter, som f.eks. at bytte kager for mælk, synes at være baseret på (eller i det mindste relateret til) den skam, vi føler, eller som andre pålægger os, fordi "vi er nødt til at købe sex". Hvis man betaler for sex, er man jo ikke en rigtig mand, og hvis man er kvinde, er man bestemt ikke attraktiv.
Følgende gamle vittighed er meget sigende:
En flot mand spørger en tiltrækkende, "preppy" kvinde, om hun vil gå i seng med ham for 100.000 euro. Kvinden reagerer noget chokeret på dette tilbud. Men efter lidt overvejelse beslutter hun, at selv om prostitution er modbydelig, vil pengene stadig være velkomne, om ikke andet så til velgørenhed. Manden er faktisk charmerende, virker ikke farlig og er ikke modbydelig. Lidt genert svarer han: "Ja". Manden spørger så: "Vil du gøre det for 20 euro?". Kvinden slår ham og svarer forarget: "Hvor vover du at spørge om sådan noget; hvad tror du, du tager mig for?" "Vi har jo allerede fundet ud af, hvilken slags kvinde du er," siger manden. "Vi forhandler kun om prisen."
Dette ret intetsigende, men pointerede svar fra manden er intet i forhold til den generelle foragt, der vises over for kvinder, der udøver denne form for aktivitet.
Der er to måder at bekæmpe den idé, at det at betale for sex er noget mindreværdigt, på.
Først det frontale angreb: De benægter simpelthen, at der er noget galt med at betale for sex. Dette ville dog ikke overbevise dem, der ser prostitution som et stort onde. Den anden måde er at vise, at vi altid betaler for sex - det gør vi alle sammen, hele tiden - og at vi derfor ikke bør bekymre os om den økonomiske ordning mellem en professionel prostitueret og en kunde.
I hvilken forstand kan vi sige, at vi alle indgår i et kommercielt forhold, når vi udøver seksuel aktivitet? Vi skal i det mindste tilbyde vores potentielle partnere noget, før de indvilliger i at have sex med os. I tilfælde af prostitution tilbydes der simpelthen penge. I andre tilfælde er forretningsarrangementet ikke så indlysende. Når et par går ud sammen, følger de ofte det samme mønster som prostitution: manden skal betale for biograf- eller teaterbilletter, middag, drinks, blomster osv., og kvinden skal belønne ham med seksuelle ydelser. Ægteskaber, hvor manden kommer med penge, og kvinden tager sig af sex og huslige pligter, falder også klart ind under dette mønster.
Faktisk er alle frivillige interpersonelle relationer, hvad enten de er indgået af kærlighed eller af beregning, forretningstransaktioner. Når det gælder romantik og ægteskab, er det materiale, der udveksles, kærlighed, omsorg, ømhed osv. Transaktionen kan være meget lykkelig, og partnerne nyder at give. Men det er og bliver en byttehandel. Hvis man ikke giver kærlighed og ømhed, eller i det mindste noget, skal man ikke forvente noget til gengæld. Et andet eksempel: Hvis to "uselviske" digtere ikke "lærte" noget af hinanden, ville deres forhold også snart ophøre.
Hvor der er handel, er der også betaling. Når der betales for seksuelle forhold, som f.eks. ægteskab eller andre former for permanent eller periodisk samkvem, er der tale om prostitution i henhold til den strenge definition af begrebet. Mange samfundskommentatorer har med rette sammenlignet ægteskab med prostitution. Men alle forhold, hvor der er en udveksling, uanset om de involverer sex eller ej, er en form for prostitution. I stedet for at fordømme alle sådanne forhold, fordi de har for meget til fælles med prostitution, bør vi betragte prostitution som det eneste samspil, som alle mennesker deltager i. Der bør ikke være nogen indvendinger mod nogen af dem: hverken mod ægteskab, venskab eller prostitution.